De sidste uger har været svære da min sidste bedsteforældre har været alvorlig syg med både en blodprop og en hjerblødning.
I fredags d. 15.10.2010 blev min farmors sidste dag her på jorden og det var ventet men stadig en trist dag.
Mine minder om hende er mange og dejlige og når jeg tænker på hende får jeg et smil på læberne.
Det er først nu jeg kom til at tænke på at jeg faktisk ikke har flere bedsteforældre tilbage og gud hvor er det bare trist. De giver noget i vores liv, noget som vi måske ikke lige tænker over i vores hverdag.
De er de personer der linker os til en fortid, en tid vi ikke selv var en del af og oplevelser som vi kan nyde godt af i vores liv.
Jeg husker hvordan min farmor altid var en sprudlende person med masser af grin og hyggelige historier.
Hvordan hun altid havde et åbent hjem og hvor mange af mine sommerferier blev brugt da jeg var barn. En sommer med forkælelse, hygge, sjove oplevelser og meget mere.
Det glæder mig at min datter fik 8 skønne år med hende, lærte hende at kende og nu kan sige farvel til hende med oplevelser i hjertet.
Men det bliver en fremtid hvor jeg vil savne hendes dejlige smil og længes efter bare at kunne besøge hende uden at få en invitation.
Hun var et menneske som bekymrede sig om alle andre end sig selv og bindeleddet mellem familie...håber ikke at min familie nu falder fra hinanden fordi vi ikke har noget der binder os sammen mere.
Hun vil blive savnet og altid elsket....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar